Spring til indhold

Forflytning på plejecentre

Projektet er afsluttet. Det overordnede formål var at udveksle erfaring og indhente viden som grundlag for udvikling og implementering af god praksis for forflytningsorganisering på plejecentre.

7 kommuner deltog i Projekt Forflytning på Plejecentre. Det blev påbegyndt i maj 2013, og det blev afsluttet juni 2014.

Vidensdeling

Forflytning på Plejecentre var et vidensdelingprojekt, der tog udgangspunkt i afholdelse af 6 tematiske workshops om forflytning (2 til 1). Disse havde hver især til formål at belyse og danne grundlag for udarbejdelse af følgende leverancer:

  • God praksis omkring organisering af forflytningsarbejdet, inkl. roller og ansvar
  • God praksis omkring organisering af uddannelse/opkvalificering af medarbejdere i relation til forflytning
  • Generiske standarder for APV, Individuel Beskrivelse af forflytningen samt Vurdering af behov for hjælpemidler

Lokale initiativer

Som led i projektet udarbejdede de enkelte kommuner en plan for lokal implementering af god praksis og standarder omkring forflytningsarbejde. Dette indebar ændret organisering, uddannelsesplan, samt plan for fremtidig brug af velfærdsteknologiske løsninger i forflytningsarbejdet.

Udbredelsespakke for projektet

Effektmåling i projektet er foretaget ved hhv. 1) evaluering af opfyldelse af projektets oprindelige Succeskriterier og 2) evaluering af effekter af implementering af lokale initiativer som led i kommunale implementeringsplaner. Effekter af kommunernes vidensdeling og lokale tiltag i projektet er beskrevet i nedenstående Evalueringsrapport.

Projektteamet har udarbejdet en udbredelsespakke for projektet. Denne har til formål at understøtte andre kommuner, som kunne have interesse i at implementere nye arbejdsgange omkring forflytning samt interesse i at undersøge og kvalificere muligheden for at gå fra to til en medarbejder i flere forflytningssituationer.



Feedback

Sidst opdateret

17.04.2018

Ansvarlig redaktør

Hasse Petersen

Birgitte Schantz, Centerleder Plejecenter Oasen, Roskilde Kommune:

"Algoritmerne vil få betydning for personalets vurdering af en forflytning, idet algoritmerne har fokus på, hvad den enkelte borger kan og ikke kan. Forflytningen tilrettelægges med fokus på borgerens ressourcer og bliver dermed ikke medarbejderrelateret. Det letter hverdagen og kan forebygge arbejdsskader.

 

Idéen til algoritmer kom fra en anden kommune og er for mig et godt eksempel på, at samarbejde på tværs af kommuner giver stor værdi. I Roskilde Kommune er vi langt fremme i forhold til forflytning, men vi har alligevel oplevet, at vi kunne koble noget på og blive endnu bedre. Det er rart, at vi både kan give og modtage viden og idéer.

 

De nye input fra projektet har desuden været årsag til, at vi giver vores forflytningspolitik en omfattende justering, og vi har også ændret på vores uddannelse af SOSU-elever"